Ole Frank 3.jpg

Formandens beretninger

Henneby Grundejerforening – Formandens beretning 2023

Beretning Henneby Grundejerforening 6. maj 2023

Velkommen til generalforsamling i Henneby Grundejerforening. Nok sidste gang vi kan holde generalforsamling i forbindelse med St. Bededag. De sidste 50 år har der i vedtægterne stået, at generalforsamlingen i Henneby Grundejerforening afholdes i forbindelse med St. Bededag, så der må en anden formulering til i vedtægterne.

Dræn og kloak: I 2022 har vi igen betalt et større beløb til ny dræn. Vandproblemerne på Stendyssevej er klaret med ny dræn og vandproblemer på legepladsen ved Fuutvej er udbedret + det nye drænrør nede ved golfbanen.

 Vejene bliver hvert år kontrolleret og der kommer ny grus og skærv på hvert forår og netop den nye skærv har vist sig at være en god belægning, især så det ikke støver så meget. Omkring 1. maj her i 2023 har vi fået ny grus på vejene, det gav lidt udfordringer, da vognmanden læssede for meget grus af nogle steder. Vi håber i alle nyder, at stierne er ekstra vedligeholdt, når i er på gåture og cykelture i Henneby området.

Træer og buske: Grundejerforeningen har også været i gang med beskæring af træer og buske som vokser ind over kørebanen og er til gene og ulempe for færdslen eller forhindrer udsynet. Alt er vokset utroligt meget indenfor det sidste år, derfor er det stadig vigtigt at hver enkelt grundejer får beskåret på egen grund og husk at rydde op og få grene og træer kørt væk af hensyn til brandmyndighederne.

Grenpladsen på Porsmosevej er åbent 3 uger omkring påske og nu i 2023 har den været åbent 6 uger, næste åbningstid i efteråret bliver i uge 45-46-47 fra 6. nov. til 26. nov., og det er helt utroligt så meget affald der bliver i området. Pladsen er total fyldt hver gang. Husk at det kun er til greneaffald og ikke til græs og hækafklip. Grundejerforeningen er meget tilfreds med grenpladsens placering og åbningstider. Din Forsyning har i år ændret åbningstiderne pga. henvendelser fra sommerhusejere. Normalt har åbningstiderne været omkring påske og efterårsferien, men Din Forsyning er fleksibelt omkring åbningstiderne

Affald Din Forsyning: Iflg. Din Forsyning kommer den nye affaldssortering til Henneby i slutningen af 2024 – I kan finde oplysninger om hvornår affaldssorteringen kommer, på vores hjemmeside under nyttige links under affaldsordninger for sommerhusejere. Under samme link kan i finde en oplysningsseddel til sommerhusejere og lejere i husene. Til de der lejer sommerhusene ud - print en A4 seddel ud og hæng den op i sommerhuset – Det er information om, hvordan affald skal sorteres og skrivelsen er på dansk, tysk og engelsk. Skrivelsen hedder: Du sorterer – vi genbruger.

Legepladser holdes vedlige med gynger, vipper og underlag til gynger. Fodboldmålene kigges efter og holdes vedlige.

Kontingent til Henneby Grundejerforening er fra 2023 hævet fra 500 kr. til 600 kr. Omkostningerne til vedligehold er blevet større og vi har brugt mange penge på at vedligeholde og reparere drænrør.

Trafiksikkerhed v/ Porsmosevej og Strandvejen blev lavet i maj måned 2022. Der blev lavet en vejudvidelse i begge sider af vejen, så der er blevet plads til en venstresvingsbane til Porsmosevej samt en ny krydsningshelle for en mere sikker krydsning af Strandvejen for cyklister og gående.

Det nye sommerhusområde med 99 grunde øst for Henneby lader vente på sig. I august 2022 var grundejerforeningen og flere lokale beboere inviteret til møde med Varde Kommune angående det store område. Kommunen er ved at udarbejde en ny lokalplan for det nye område, og efter mødet indsendte Henneby Grundejerforening en skrivelse med ønsket om en max størrelse for sommerhusene på 225 m2 og sådanne store huse skulle placeres længst mod øst hvor det giver mindst muligt gene for de omkringboende. Især tilkørselsforholdene var helt uacceptabelt iflg. Kommunens forslag. I skrivelsen til Varde Kommune foreslog Grundejerforeningen at flytte cykelstien ud langs Strandvejen og der etableres en ny indkørsel til området fra Strandvejen via den gamle markindkørsel langs §3 jorden. Grundejerforeningen har ikke hørt fra Varde Kommune siden dette møde i august 2022. Her i foråret er jorden sået til, så derfor sker der nok ikke mere i år 2023.

Julelys på juletræer I 2021 fik vi bevilget penge fra Norlys Vækstpulje til etablering af strøm ved de tre indfaldsveje til Henneby, og nu hvert år sætter Grundejerforeningen juletræer og pynter med lyskæder og på den måde byde velkommen til området i de mørke vintermåneder.

Hjemmesiden og facebook er blevet foreningens informationskilde. Tak til dem der hjælper med at gøre en indsats for at holde alle underrettet om de sidste nyheder. Stor tak til alle der hjælper med at klippe hegn, græs og træer, vedligehold af legepladser og altid er klar med en hjælpende hånd og samtidig hjælper med at holde øje med området.

Tak til bestyrelsen for jeres frivillige arbejde i har gjort i årets løb.

Jeg vil slutte med at takke for fremmødet her i bededagsferien 2023.


Henneby Grundejerforening – Formandens beretning 2022

Beretning Henneby Grundejerforening 15. maj 2022

Velkommen til generalforsamling i Henneby Grundejerforening. Det er 3 år siden vi sidst har holdt generalforsamling i maj måned. I 2020 og i 2021 er generalforsamlingen afholdt i september måned pga. covid 19.

Bedst som vi i Danmark er videre efter covid 19 og igen har en normal hverdag, så har Rusland invaderet Ukraine den 24. februar 2022 og krigen raser stadig i Ukraine. Danmark har modtaget mange flygtninge fra Ukraine, mange danskere gør et kæmpe arbejde med at huse flygtninge - mange har doneret senge, dyner, tøj, mad og meget andet til flygtningene. I øjeblikket stiger inflationen i Danmark og EU og priserne stiger på fødevarer, benzin, el og mange andre ting. Fra den store verden med krig til vore lille sommerhusområde i Henneby hvor der hersker fred og ro er der de sidste to år handlet mange sommerhuse og flere nybyggede huse er på vej. Vi har i sommerhusområderne mærket, at mange danskere bliver hjemme i Danmark og holder ferie, og derfor er sommerhusene lejet mere ud og der er flere turister i området.

Bestyrelsen har stadig meget arbejde med at rense drænrør og lægge nye drænrør. Alt dette arbejde for at få vandet til at trække hurtigere væk i området. Bestyrelsens to eksperter på området Niels Aage og Viggo er meget opmærksom på problemerne og følger hele tiden med i udviklingen i området og alle er velkommen til at kontakte dem. Siden sidst er der repareret dræn ved Gl. Strandvej og Stendyssevej.

I forbindelse med Forsvarets udvidelse af militærets skyde- og øvelsesterræn fra 8.000 ha til i alt 14.000 er der endnu ikke kommet svar på afgørelsen om udlægning af nye kørespor fra Oksbøl til Henneby og videre gennem Blåbjerg Plantage. Dog har vi hørt, at der kommer ingen afgørelse ud til offentligheden inden alle lodsejere har givet tilsagn til projektet.

Norlys er færdige med nedgravning og tilslutninger af fiberkabel i Henneby og iflg Norlys har rigtig mange tilmeldt sig og fået fibernet i sommerhuset. Vi har til i dag forsøgt at få besøg af en person fra Nordlys/Stofa til at fortælle om den nuværende situation i Henneby og ved Henne Strand, men det er ikke lykkedes at få en person hertil i dag.

Grundejerforeningen har også været i gang med beskæring af træer og buske som vokser ind over kørebanen og er til gene og ulempe for færdslen eller forhindrer udsynet. Alt er vokset utroligt meget indenfor det sidste år, og derfor er det stadig vigtigt, at hver enkelt grundejer får beskåret på egen grund og husk at rydde op og få grene og træer kørt væk af hensyn til brandmyndighederne.

Alle veje bliver hvert forår kontrolleret og der kommer ny grus og skærv på, og netop den nye skærv har vist sig at være en god belægning. Vi har netop her i foråret 2022 lagt ekstra skærv og grus på stier og gangsteder. Vi håber i alle nyder at stierne er ekstra vedligeholdt når i er på gåture.

Henneby er et område i udvikling med flere nye udstykninger af grunde og nye sommerhuse. Kommunens store planlagte område med 99 grunde bag golfbanen er Varde Kommune i gang med at lave en lokalplan for dette område. Bestyrelsen har kontaktet Varde Kommune flere gange både skriftlig og mundtlig for at være med til at præge især tilkørselsforholdene til det nye sommerhusområde – der er intet nyt i denne sag siden sidste generalforsamling i september.

Henneby Grundejerforening har søgt Varde Kommune om udarbejdelse af et forslag til en ny lokalplan for Henneby området.

Trafiksikring af krydset ved Strandvejen/Porsmosevej og Gl. Strandvej er i fuld gang. Grundejerforeningen fik en skrivelse fra Varde Kommune om at informere vores medlemmer omkring det forestående vejarbejde på Strandvejen. Varde Kommunes skrivelse:

”I løbet af de kommende uger udvider og forbedrer Varde Kommune krydset ved Strandvejen/Porsmosevej/Gl. Strandvej. For grundejerforeningen vil dette arbejde komme til at berøre jer, da krydset ved Strandvejen/Gl. Strandvej i en periode kan være spærret for ind- og udkørsel. Efter arbejdet er udført vil det ikke længere være muligt at foretage venstresving fra Strandvejen til Gl. Strandvej. Dette vil selvfølgelig blive vist med skiltning på vejen. Denne ændring foretages af sikkerhedshensyn, da der gennem de senere år har været flere ulykker i og omkring krydset. Udbygning af krydset omfatter blandt andet en vejudvidelse i begge sider af vejen, så der i fremtiden bliver plads til en venstresvingsbane til Porsmosevej samt en ny krydsningshelle, for en mere sikker krydsning af Strandvejen for cyklister og gående”

Grundejerforeningen har gjort indsigelse til Varde Kommune med ønsket om en rundkørsel i krydsene. 

Grundejerforeningen har for fået bevilget et tilskud på 28.000kr. fra Norlys Vækstpulje til etablering af strøm ved indfaldsvejene til Henneby. Der er nu lavet strømstik ved de tre indfaldsveje og hvert år fra nov. til sidst i januar vil vi opsætte juletræer med lys og dermed byde velkommen til området i den mørke tid omkring jul. Håber i nyder lyset i den mørke tid.

 Grenpladsen på Porsmosevej er åbent 3 uger omkring påske og næste åbning er i uge 41-42-43 fra 10. okt. 2022 til 30. okt. 2022, og det er helt utroligt så meget affald der bliver i området. Pladsen er total fyldt hver gang og husk, at det kun er til greneaffald og ikke til græs og hækafklip.

Bestyrelsen ønsker at varsle en prisstigning i kontingentet. Dette pga almindelige prisstigninger på alt vedligehold mm.

Henneby Grundejerforening markerede 50 års jubilæum den 28. august 2021. Nogle dejlige timer blev fejret i telt og udenfor ved borde på legepladsen ved Fuutvej. Glædeligt at der kom ca. 200 medlemmer og hilste på. Foreningen bød på pølser, øl, vand, kaffe, kagemand og musik. Alle nød det og snakken gik godt ved de fine pyntede borde med lyng, solsikker og georginer. Tak for opbakningen.

For at kunne modtage mail fra Grundejerforeningen skal bestyrelsen have medlemmernes mail adresser, og i øjeblikket er bestyrelsen ved at være færdige med at gennemgå listerne og der er kommet mange mail adresser  på listen - tak for indsatsen til Elsebeth og Anne-Lise.

Hjemmesiden og facebook er blevet foreningens informationskilde. Tak til dem der hjælper med at gøre en indsats for at holde alle underrettet om de sidste nyheder. Stor tak til alle der hjælper med at klippe hegn, græs og træer, vedligehold af legepladser og altid er klar med en hjælpende hånd og samtidig hjælper med at holde øje med området.

Tak til bestyrelsen for det store arbejde alle gør i årets løb.

Jeg vil slutte med at takke for fremmødet og håbe, at de normale forhold vil fortsætte, så vi ses igen i bededagsferien 2023.


Henneby Grundejerforening – Formandens beretning 2021

Beretning Henneby Grundejerforening 19. sept. 2021 

 

Velkommen til generalforsamling i Henneby Grundejerforening her i september måned for andet år i træk, og ikke i maj måned som har været en tradition gennem mange år.

Covid-19 kom til Danmark i februar 2020 og først her i august måned år 2021 er vi alle vaccineret og sygdommen er så meget under kontrol, at vi nu er begyndt at leve en mere normal hverdag igen og kan mødes til generalforsamlinger, fester og andet.

Bestyrelsen havde 3 møder i år 2020 og generalforsamlingen i september måned hvor afstand, håndsprit, og portionsanrettet mad bar præg af covid -19. Derfor var aktiviteterne droslet ned i 2020.

Bestyrelsen har stadig meget arbejde med at rense drænrør og lægge nye drænrør. Alt dette arbejde for at få vandet til at trække hurtigere væk i området. Bestyrelsens to eksperter på området ( Niels Aage og Viggo) er meget opmærksom på problemerne og følger hele tiden med i udviklingen  i området og alle er velkommen til at kontakte dem.

I forbindelse med Forsvarets udvidelse af militærets skyde- og øvelsesterræn fra 8.000 ha til i alt 14.000 er der endnu ikke kommet svar på afgørelsen om udlægning af nye kørespor fra Oksbøl til Henneby og videre gennem Blåbjerg Plantage. Dog har vi hørt, at der kommer ingen afgørelse ud til offentligheden inden alle lodsejere har givet tilsagn til projektet. Fra den 20. september til 1. oktober afholdes en stor øvelse i hele området fra Blåvand i syd til Nymindegab i nord. Iflg. JV kommer 1000 mand og 200 køretøjer igennem Blåbjerg Plantage. Iflg. avisen er det den største øvelse i nyere tid. Den 20. sept. er der åbent hus i Brikby ved Oksbøl, hvor man kan se alle militærets køretøjer som bruges ved øvelsen og samtidig kan man få en snak med soldaterne.

Norlys er godt i gang med de sidste nedgravninger og tilslutninger af fiberkabel i Henneby og iflg Norlys har rigtig mange tilmeldt sig og fået fibernet i sommerhuset. 

Grundejerforeningen har også været i gang med beskæring af træer og buske som vokser ind over kørebanen og er til gene og ulempe for færdslen eller forhindrer udsynet. Alt er vokset utroligt meget indenfor det sidste år og derfor er det stadig vigtigt at hver enkelt grundejer får beskåret på egen grund og husk at rydde op og få grene og træer kørt væk af hensyn til brandmyndighederne.

Grenpladsen på Porsmosevej er åbent 3 uger omkring påske og nu i 2021 i uge 41-42-43 fra fredag 8. oktober til søndag 31. oktober, og det er helt utroligt så meget affald der bliver i området. Pladsen er total fyldt hver gang og husk, at det kun er til greneaffald og ikke til græs og hækafklip.

Alle veje bliver hvert år kontrolleret og der kommer ny grus og skærv på hvert forår og netop den nye skærv har vist sig at være en god belægning.

Henneby er et område i udvikling med flere nye udstykninger af grunde og nye sommerhuse. Kommunens store planlagte område med 99 grunde bag golfbanen er Varde Kommune i gang med at lave en lokalplan for dette område. Bestyrelsen har kontaktet Varde Kommune mange gange både skriftlig og mundtlig for at være med til at præge især tilkørselsforholdene til det nye sommerhusområde. Det sidste nye i sagen er, at Grundejerforeningen er inviteret til møde med Plan og vækst i Varde Kommune angående den nye sommerhusudstykning.

Grundejerforeningen har for nylig fået bevilget et tilskud på 28.000kr. fra Norlys Vækstpulje til etablering af strøm ved indfaldsvejene til Henneby. Beløbet skal bruges til etablering af strømstik. Hvert år fra sidst i nov. til midt i januar vil vi gerne opsætte juletræer med lys og dermed byde velkommen til området i den mørke tid omkring jul.

Henneby Grundejerforening markerede 50 års jubilæum den 28. august 2021. Nogle dejlige timer blev fejret i telt og udenfor ved borde på legepladsen ved Fuutvej. Glædeligt at der kom ca. 200 medlemmer og hilste på. Foreningen bød på pølser, øl, vand, kaffe, kagemand og musik. Alle nød det og snakken gik godt ved de fine pyntede borde med lyng, solsikker og georginer. Tak for opbakningen.

For at kunne modtage mail fra Grundejerforeningen skal bestyrelsen have medlemmernes mail adresser, og i øjeblikket er bestyrelsen ved at gennemgå listerne og der mangler mange mail adresser. På de adresser i Henneby som vi mangler mails, omdeler vi en skrivelse, så man har chancen for at tilmelde sig.

Hjemmesiden og facebook er blevet foreningen informationskilde. Tak til dem der hjælper med at gøre en indsats for at holde alle underrettet om de sidste nyheder. Stor tak til alle der hjælper med at klippe hegn, græs og træer, vedligehold af legepladser og altid er klar med en hjælpende hånd og samtidig hjælper med at holde øje med området.

 

Tak til bestyrelsen for en stor indsats i årets løb. Det har været et år med flere møder og snak om at løse tingene efterhånden som opgaverne var der med bl.a. vand, volde, træer, vedtægter, veje og meget andet.

Jeg vil slutte med at takke for fremmødet og håbe at de normale forhold vil fortsætte så vi ses igen i bededagsferien søndag den 15. maj 2022.


Henneby Grundejerforening – Formandens beretning 2020

Beretning Henneby Grundejerforening 13. sept. 2020

Velkommen til generalforsamling her i september måned og ikke i maj måned som har været en tradition gennem mange år i Henneby Grundejerforening. Covid-19 kom til Danmark ja hele Verden i begyndelsen af marts 2020 og her i september måned er sygdommen stadig ikke under kontrol og derfor vil jeg i dag opfordre til at spritte hænder og holde så meget afstand som muligt, her tænker jeg især på når vi skal spise, dog har vi og Restaurant Stausø taget alle forholdsregler.

Bestyrelsen har haft et travlt år og flere ting har fyldt meget i 2019 og også ind i 2020.

Efteråret 2019 var meget våd i form af store vandmængder og dette fik vi også at mærke i Henneby hvor vandet stor højt mange steder. Dette indebar et større arbejde med at rense drænrør og lægge nye drænrør flere steder, stadig bøvler bestyrelsen med Din Forsyning om at udbedre problemerne omkring Stendyssevej og Gl. Strandvej - bestyrelsens to eksperter på området ( Niels Aage og Viggo) er meget opmærksom på problemerne og følger med i udviklingen  i området.

I forbindelse med Forsvarets udvidelse af militærets skyde- og øvelsesterræn fra 8.000 ha til i alt 14.000 ha fra Nymindegab i nord til Ho i syd havde forsvaret en stor øvelse i Blaabjerg Plantage i efteråret 2019. Militærøvelsen foregik i selve skoven og dette efterlod store ødelæggelser i form af opkørte stier og veje og pga den regnfulde efterår var store dele af Blaabjerg Plantage ufremkommeligt i flere måneder pga smadder og vand. Desuden gav øvelsen en del larm af de store militærkøretøjer i skoven og på tilkørsels vejene hvilket gjorde at Henneby Grundejerforenig modtog mange henvendelser fra foreningens medlemmer. Grundejerforeningen har i februar 2020 i forbindelse med den offentlige høring om spor og veje i Blaabjerg Plantage sendt en indsigelse til forsvaret med forslag til kørespor i Plantagen. Der er endnu ikke kommet svar på afgørelsen og i den forbindelse har vi inviteret major Stig G. Larsen til at fortælle om hvor langt afgørelsen er og i det hele taget fortælle hvorfor militæret har udvidet deres øvelsesområde og det skal vi høre nærmere om efter generalforsamlingen.

Der har været gang i træfældningen i Henneby . Grundejerforeningen har fældet de store træer ved legepladserne ved Fuutvej og ved Gl. Strandvej. Samtidig har mange sommerhusejere på egen regning fået fældet store grantræer og fyrretræer hvilket har givet Henneby området et helt nyt udseende. De fleste træer blev plantet for 50 år siden og mange af dem er skadet med en bestemt bille som æder nålene.

Grundejerforeningen har også været i gang med beskæring af træer og buske som vokser ind over kørebanen og er til gene og ulempe for færdslen eller forhindrer udsynet. Alt er vokset utroligt meget indenfor det sidste år og derfor er det stadig vigtigt at hver enkelt grundejer får beskåret på egen grund og husk at rydde op og få grene og træer kørt væk af hensyn til brandmyndighederne.

Grenpladsen på Porsmosevej er åbent 3 uger omkring påske og nu i 2020 i uge 41-42-43 fra fredag 2. oktober til søndag 25. oktober og det er helt utroligt så meget affald der bliver i området. Pladsen er total fyldt hver gang og husk at det kun er til greneaffald og ikke til græs og hækafklip..

Alle veje bliver hvert år kontrolleret og der kommer ny grus og skærv på hvert forår og netop den nye skærv har vist sig at være en god belægning.

Henneby er et område i udvikling med flere nye udstykninger af grunde og nye sommerhuse. Kommunens store planlagte område med 99 grunde bag golfbanen er Kommunen  klar til at gå i gang med forundersøgelse af området, altså Varde museum skal undersøge området og alt afhængig af det er Kommunen klar til at lave en lokalplan.

Flere Grundejerforeninger gik sidste år sammen om en skrivelse til Varde Kommune angående en cykelsti langs Blåbjergvej til Nr. Nebel. Der deltog i alt 35 personer fra alle Grundejerforeninger til byrådsmødet hvor sagen blev behandlet. Trods cykelstien blev nedstemt i byrådet gav det meget respekt og en del omtale de medvirkende grundejerforeningerne.

Henne Strand pynter op til jul med juletræer og til påske med påskepynt og til helloween er det græskar og det er virkelig flot og meget indbydende. Jeg kunne tænke mig at vi allerede siger velkommen til området  ved Henneby i form af samme koncept som ved Henne Strand.

Henneby Grundejerforening bliver 50 år i 2021. Der er forslag om at markere jubilæet med reception på en legeplads hvor foreningen byder på en forfriskning.

Hjemmesiden og facebook er blevet foreningen informationskilde. Tak til dem der hjælper med at gøre en indsats for at holde alle underrettet om de sidste nyheder. Stor tak til alle der hjælper med at klippe hegn og træer, vedligehold af legepladser og altid er klar med en hjælpende hånd og samtidig hjælper med at holde øje med området.

Tak til bestyrelsen for en stor indsats i årets løb. Det har været et år med flere møder og snak om at løse tingene efterhånden som opgaverne var der med bl.a. vand, militær eller træfældning. En særlig tak til Merete for ca. 10 år i bestyrelsen, Merete har valgt ikke at genopstille.

Jeg vil slutte med at takke for fremmødet og håber alle passer på sig selv og kommer godt igennem perioden hvor COVID-19 sætter sit præg for vores aktiviteter.


Henneby Grundejerforening – Formandens beretning 2019


Henneby grundejerforening er stiftet i 1971 så vi nærmer os 50 år jubilæum.

I 70erne blev de første sommerhuse bygget i Henneby og dengang kunne man købe en grund for ca. 5.000 kr. Tiderne har ændret sig siden og priserne har bestemt også ændret sig. Henneby er vokset til 408 sommerhuse i løbet af de snart 50 år og det antal vil nok stige indenfor de kommende år.

Som der står på vores hjemmeside har vi nærmeste nabo mod nord Blaabjerg Klitplantage hvor der jævnligt er over 1000 kronvildt. I september høres hjortenes brunstbrøl i den tidlige morgen og ved solnedgang. Mod sydøst har vi Filsø med et rigt fugleliv. Skøn på det – vi har sommerhus i et af de skønneste naturområder i landet.

2018 har været et godt år uden de store problemer i Grundejerforeningen, vi havde en tør og varm sommer og det er jo ønskevejr for vores turister med ægte sommervejr, dog blev det for meget og regnvejret var tiltrængt hen på efteråret.

Økonomien: Økonomien bliver gennemgået af Jens - vi har i 2018 hensat 50.000 kr. til reparationer af Henne Grøft. Alle medlemmer har betalt kontingent for 2019, så ingen ekstra arbejde med at rykke for beløbet.

Grenpladsen på Porsmosevej ved miljøstationen var i 2018 åbent forår og efterår – i 2019 er grenpladsen åben 6. til 28 april og igen 5. til 27. oktober.

Vejene: Foreningen vedligeholder vejene løbende med at slæbe vejene og derefter bliver der kørt grus og skærv på. Det er en bestemt slags skærv så det ikke giver så meget støv og vi håber alle er tilfredse med vores vejmænd Viggo og Niels Aage.

Hjertestarter: Der er en hjertestarter på Henneby Campingplads – den hænger på servicebygningen.

Flere vejskilte er skiftet i 2018 og hastighedsskilte er sat op på Hennebysvej.

Den foreslåede nye udstykning af 99 sommerhusgrunde øst for Henneby følger Grundejerforeningen nøje og når der kommer nye oplysninger om lokalplanen fra Kommunen vil vi opdatere på hjemmesiden.

Med hensyn til militærets meddelelse i pressen om at holde øvelser i Blaabjerg Plantage kan vi kun henvise til forsvarets hjemmesige hvor man kan se hvornår militæret afholder øvelser de 25 dage om året www.forsvaret.dk/oksbl/skydninger pt er der ikke afsat øvelser i Blaabjerg Plantage i 2019.

Informationer og indkaldelse til generalforsamling vil fremover blive sendt pr. mail og alle oplysninger kan ses på vores hjemmeside www.henneby-gf.dk

Alle grundejerforeninger i Varde Kommune var i 2018 inviteret til stiftelse af et fællesudvalg for alle grundejerforeninger. Henneby Grundejerforening er pt ikke interesseret i at deltage i yderligere møder og har i første omgang takket nej til at være med i fællesudvalget– der afholdes stadig den årlige møde i april måned hvor Niels Aage deltager fra Henneby Grundejerforening.

De seneste år er der fældet mange store træer i Henneby, og det er nødvenligt for at vedligeholde området omkring vores sommerhuse, så lys og luft kommer til husene. Vi håber træfældningen er gået godt så alle er tilfredse med arbejdet og uden de store gener for naboer og dem der kører på vejene.

Jeg vil slutte med at takke for fremmødet og rigtig god sommer til alle.


Henneby Grundejerforening – Formandens beretning 2018


Ja så er der gået et år igen.

Vinteren har været noget vådt uden de store problemer og sneen har heldigvis vist sig fra den pæne side. Og den blæst vi har haft har heldigvis ikke efter ladt de store skader.

Henneby Grundejerforening går positivt ind for den planlagte udvidelse af sommerhusområdet ved Henneby. Vi opfordrer til at der etableres grønne områder i lighed med det nuværende sommerhusområde. Med hensyn til den planlagte udvidelse af ny sommerhusområde i Henneby er status pt -Sagen ligger p.t. i Erhvervsstyrelsen.

Som det ser ud lige nu er det afhængig af, at andre planlagte udstykninger i landet tilbageføres – og her har Varde Kommune indtil nu ikke kunnet finde noget. Så konklusionen lige nu er, at det ser noget usikkert ud – men Varde Kommune håber det bedste. Grundejerforeningen følger sagen og går positiv ind for den planlagte udstykning.

Det store arbejde med dræn og kloak i 2016 i Henneby blev forsinket og blev først færdig omkring 1. maj 2017. Bestyrelsen håber at både kloak og dræn virker efter hensigten. Kommunen mangler stadig nogle småting.

Legepladserne vil blive efterset og renoveret her i foråret.

Vi er heldige med at vi stadig har vores grenplads. Gren pladsen er åben igen 41-42-43 fra d. 7-10 til 28-10. Husk at der kun må afleveres grenaffald og ikke andet og ikke organisk affald, så som blomster og mad rester m.v.

Vi har rettet henvendelse til kommunen om opsætning af skilte angående hastighedsbegrænsning. Skilte er sat op på Hennebyvej og flere skilte er skiftet ud af kommunen. Alt efter politiets anbefalinger som vi ingen indflydelse har på.

Der bliver kikket på hegn og veje og der bestilles grus og skærv til vejene.

Der er dialogmøde d. 26 april hvor Niels Åge deltager.

Alle sommerhusgrundejerforeninger er inviteret til dialogmøde med Varde Kommune. Der arbejdes på en fælles udvalg mellem alle grundejerforeninger i Varde Kommune, foreløbig er der et Vandudvalg og et Turistudvalg. Punkter på mødet: Klimatilpasning, vil grundvandet i Henneby stige de næste 30 år.

Bekæmpelse af hybenrosen. Store sommerhusparceller min 1500 m2 + flere punkter på dagsordenen.

I uge 42 i 2018 afholder Naturcenteret en Naturparkuge, hvor man søger frivillige til at hjælpe med tilrettelæggelse af ugen. Der kommer yderligere oplysninger om dato for informationsaften på opslagstavlen

VIGTIGT!
Informationer og indkaldelser udsendes nu digitalt
Informationer og indkaldelser vil fremover blive udsendt som et e-mail nyhedsbrev fra bestyrelsen.
God sommer.